AGU – almen grunduddannelse

AGU er til den unge, der gerne vil have adgang til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, eksempelvis den 2-årige HF.

AGU indeholder undervisning i almene fag, som er tilrettelagt, så det teoretiske og abstrakte gøres mere håndgribeligt og virkelighedsnært. Det betyder typisk, at undervisningen kobles til de projekter eller temaer, eleverne arbejder med, så de teoretiske fag bliver sat i tæt forbindelse med praksis.

Den almene fagrække består af velkendte fag for eksempel matematik, dansk, dansk som andetsprog, samfundsfag, naturfag og engelsk. Herudover er der også nye fag som PASE (Privatøkonomi, Arbejdslære, Samarbejdslære og Erhvervslære) og Identitet og medborgerskab, som er udviklet specielt til FGU.

Undervisningen tilrettelægges som udgangspunkt med 2/3 teori og 1/3 praksis